Den ægte hussvamp
Hos Dansk Skimmel og Fugtteknik møder vores professionelle medarbejdere flere svampetyper udover skimmelsvamp. Hele 30 forskellige typer af svampe kan angribe vores bolig. Hvad er den værste svampetype, man kan komme ud for? Den svampetype, som vokser hurtigst, er den såkaldte ægte hussvamp. Ægte hussvamp hører til en svampeart, som man kalder for tømmersvampe. Den vokser hastigt og får meget hurtigt godt fat. Denne svampetype er i stand til at vokse flere millimeter pr. dag, men har flere uheldige egenskaber end vokseværk. Almindeligvis angriber den ægte hussvamp skjulte konstruktioner i tag og gulve. Inden du når at opdage, at du har fået hussvampen, kan svampen desværre nå at forrette store skader i boligen.
Den ægte hussvamp skaber nogle strenge, som er meget lange. Disse strenge kaldes for mycelium, og de transporterer vand og næringsstoffer i meterlange afstande. Denne egenskab gør desværre, at hussvampen hurtigt er i stand til at brede sig hen til andre bygningsdele og bygningsmaterialer i boligen. Den hussvampen kan endda sprede dette mycelium igennem murværket. Et angreb af denne svamp kan derfor nemt blive dyrt at få afhjulpet og saneret.
Den såkaldte ægte hussvamp er den mest alvorlige svampetype
Hvordan påviser man så tilstedeværelsen af ægte hussvamp? Dansk Skimmel og Fugtteknik anbefaler alle boligejere, at de selv eller en professionel foretager et årligt vedligeholdelsestjek af boligens spær- og tag- samt gulvkonstruktioner og samtidig også etageadskillelser. Det er, fordi den svampen oftest har sit udspring disse steder. Hussvampen kan sidde på træ, som så bliver gråligt og får store sprækker, og træet nedbrydes simpelthen. Hussvampen opdages desværre typisk først, når man kan se tegn svampen uden på de bygningsdele, der er under svampeangreb.
Når hussvampen virkelig stortrives, kan den ægte hussvamp vokse helt op til 5 millimeter pr. dag. På denne måde vil svampen sprede sig lynhurtigt. Hertil kommer, at svampen er i stand til at brede sig igennem murværk, som er et uorganisk materiale. Fordi hussvampen selv transporterer vand og næringsstoffer, vil svampen kunne brede sig og gro i bygningsdele, som er tørre og sunde. Hvis temperaturen kommer under 8 graders Celcius, går svampen i dvale. Den ægte hussvamp kan ligge i dvale i årevis, så den er sejlivet.